English     Deutsch     Svenska     Print     Søg     Kontakt os
 
Erhvervsforum Virksomheder Iværksættere Arrangementer Øvrige ydelser Værktøjskasse
Formidling/videndeling
Informationsformidling
viden og vækst
Nyhedsbrev
Erhvervsliv Nordvestsjælland
Samarbejde med Holbæk kommune
Uddannelser/skoler
Beskæftigelseindsats
Lokal forsyning/kommunalt indkøb
Projektarbejde
Messer/udstillinger
 
 
Seneste Aktuelle E-nyhedsbrev
Nyhedsbrev nr. 1-2008 fra
Holbæk Regionens Erhvervsråd
Spansk uge i Holbæk
I uge 6 er der fokus på Spanien i Holbæk.
Over alt i Holbæk vil man i uge 6 have svært ved at undgå at blive konfronteret med det faktum, at der i det sydlige Europa ligger et land der har valgt at kalde sig selv for Espana eller på dansk Spanien.
Dette markerer vi også hos Holbæk Regionens Erhvervsråd, hvor vi i samarbejde med Den Spanske Ambassades Handelsafdeling inviterer til et temamøde, som vil inspirere til at gøre Spanien til samarbejdspartner for regionens virksomheder. På tema-mødet vil man få kendskab til en række af Spaniens største og vigtigste virksomheder samt få et indblik i de mange spændende muligheder, der findes i samhandlen med det spanske marked.
Emma Gad
Tema- mødet vil samtidig give et indblik i den spanske forretningskultur, en slags ”Emma Gad”, for virksomheder der er interesserede i det sydeuropæiske marked – uanset om det drejer sig om samhandel, eller man blot ønsker at forstå kulturen bedre. Interesserede vil få mulighed for, på et senere tidspunkt, at booke individuelle, gratis rådgivningssamtaler med Handelsafdelingens folk.
 
På mødet, der foregår dels på dansk og dels på engelsk – vil der blive serveret udvalgte spanske specialiteter fra firmaet Mad og Sanser, Holbæk.

Arrangementet finder sted d. 6. februar 2008, kl. 15.00 – 17.00 på Stenhusvej 7, 4300 Holbæk. Deltagelse er gratis.
Invitation til den officielle åbning af Den Spanske uge – klik på dette link.
Stavnskær Elektrik modtager initiativpris
Initiativprisen for 2007 blev ved nytårskuren i Holbæk Regionens Erhvervsråd overrakt til Direktør Søren Stavnskær fra Stavnskær Elektrik i Kundby.
Prisen uddeles i et samarbejde mellem Junior Chamber International Holbæk og Holbæk Regionens Erhvervsråd.
Søren Stavnskær betegnede det som overvældende at modtage prisen når han, som han selv beskedent udtrykker det, ikke har gjort andet, end hvad enhver anden kunne have gjort. 

Fokus på vækst, medarbejdere og arbejdsmiljø er opskriften på succes
Stavnskær Elektrik satser på at medarbejderne har et godt arbejdsmiljø. Virksomheden har motionsrum og massagestol i frokoststuen. Hver fredag serveres der ved fyraften burger og pizza for medarbejderne.
Væksten er ifølge Søren Stavnskær kommet af hårdt arbejde. Det var dog ikke meningen at virksomheden skulle have andre ansatte end chefen selv, men siden starten i 1999 er medarbejderstaben vokset til i dag at bestå af 45 medarbejdere, hvoraf de 8 er lærlinge.
Matchmaking med svenske virksomheder
Få nye kunder eller samarbejdspartnere fra Sverige.
Så er det på ny blevet tid til at danske og svenske virksomheder mødes og knytter kontakter og skaber grobund for samarbejde. Dette bliver muligt når Holbæk Regionens Erhvervsråd, i samarbejde med kommuner i det nordøstlige Skåne inviterer til matchaking. Messen er denne gang lagt i hænderne på et firma, der gennem de senere år, har arrangeret lignende tiltag rundt omkring i Sverige. 
 
Bestem selv hvem du vil møde
På messen, som finder sted i Helsingborg, vil alle tilmeldte virksomheder få mulighed for at vælge, hvem de vil møde. Der udarbejdes herefter en mødeplan. Denne sikrer at de  virksomheder, som efter ønske og interesseområder, har valgt hinanden, mødes til en uformel snak omkring fremtidigt samarbejde.  
 
En succes
Messen er tidligere blevet afholdt i Holbæk og var her en stor succes. Her skabte en række lokale virksomheder gode relationer til svenske virksomheder. Relationer som disse virksomheder i dag har stor glæde af.

Messen finder sted i Helsingborg, Sverige d. 3.  Juni 2008 fra kl. 10.00 – 17.00. 
Early Warning
Skab overblik i tide
Mange virksomheder kommer på et eller andet tidspunkt i økonomiske vanskeligheder. Vanskelighederne kan f.eks. skyldes kundesvigt, skift i markedet, ledelsesmæssig turbulens, manglende overblik osv. Hvis sådanne kriser ikke tackles rigtigt, kan det i værste fald medføre lukning af virksomheden. Noget der ofte vil have store økonomiske og menneskelige konsekvenser for virksomhedens ejer.

 
Neutral rådgivning
Oplever du, at din virksomhed kommer i en lignende krisesituation, kan du få hjælp via Early Warning ordningen. Early Warning tilbyder neutral rådgivning, der bidrager med overblik, viden og især erfaring i, hvordan virksomheden kan trækkes op på det rigtige spor igen. Konsulenterne hos Holbæk Regionens Erhvervsråd står klar til at hjælpe dig videre. Der inddrages frivillige rådgivere med særlige kompetencer, i det omfang det er nødvendigt. Early Warning erstatter naturligvis ikke dine nuværende rådgivere, men supplerer dem.

Hvem kan benytte Early Warning?
Early Warning henvender sig til små og mellemstore virksomheder, der er kommet i økonomiske vanskeligheder. Virksomheden behøves ikke have objektive økonomiske krisetegn for, at kunne henvende sig. Det er nok, at man mener, at virksomheden har eller er på vej ud i vanskeligheder.

Gratis, anonymt og 100 % fortroligt
Det er gratis at bruge Early Warning.  Alle henvendelser behandles 100 % fortroligt. Early Warning finansieres af Erhvervs- og Byggestyrelsen, og rådgiverne har ingen andre interesser end at hjælpe dig og din virksomhed.
Kick-off på generationsskifteprojekt
Ejerskifte – hvornår skal det være ?
Et nyt projekt, med navnet ”OVERSKUD” er søsat af Håndværksrådet. Her tilbydes små og mellemstore virksomheder, der står over for et ejerskifte, at ruste nuværende og kommende virksomhedsejere til at foretage et gnidningsløst generationsskifte. Virksomhederne vil bl.a. komme til at arbejde med at finde købere, klargøring til salg, ledelsesudvikling, kommunikation med medarbejdere samt den personlige afklaring.
Alle deltagende virksomheder får tilknyttet en proceskonsulent. Over en periode hjælper konsulenten med at formulere udviklingsmål og indsatsområder og bidrager til, at ejerskifteforløbet gennemtænkes og planlægges.

Interesserede virksomheder efterlyses !
Projektet er i rekrutteringsfasen. Interesserede virksomheder er stadig velkomne til at tilmelde sig.
Man får i løbet af projektet mulighed for at få konsulentydelser til en værdi af ca. 50.000 kr. pr. person.
Der kan deltage op til 3 personer fra hver virksomhed.
 
Kick-off møder for de deltagende virksomheder afholdes på flg. datoer:
Region Sjælland: 28. februar 2008 i Næstved.
Region Nordjylland: 13. marts 2008 i Aalborg.

Hør mere om projektet eller tilmeld dig hos projektleder i Håndværksrådet Dorte Kulle, kulle@hvr.dk eller tlf. 33 93 20 00.
Hjælp UU-Nordvestsjælland
I den kommende tid vil studievejlederne fra Ungdommens Uddannelsesvejledning i Nordvestsjælland søge information omkring virksomhederne i Nordvestsjælland. Til dette formål har man udarbejdet et spørgeskema, som man beder regionens virksomheder besvare. Formålet med undersøgelsen er at opnå større kendskab til virksomhederne, således at de råd der bliver formidlet til kommende praktikanter er bedst mulige. På baggrund af svarene vil studievejlederne formidle virksomhedernes profil, tilbud og forventninger til et samarbejde med UU-Nordvestsjælland. Spørgeskemaet kan rekvireres på flg. mailadresse: cdp@holb.dk
Danmarks Eksportråd hjælper til internationalisering
Få et gratis eksporttjek
Overvejer din virksomhed at bevæge sig ud over landets grænser ? Så få besøg af en rådgiver fra Danmarks Eksportråd, der kan hjælpe med at vurdere muligheder og udarbejde en handlingsplan for, hvordan I starter.
Danmarks Eksportråds 20 rådgivere repræsenterer en bred række af brancher, og de har alle mange års erfaring inden for bl.a. eksport og sourcing. Som udgangspunkt tilbydes 25 timers gratis rådgivning til at identificere det/de potentielle udenlandske marked(-er) og lave en plan for det videre forløb. Herefter kan virksomheden få yderligere hjælp på ambassaderne til fx markedsundersøgelse eller valg af partner/distributør med en eksportstartpakke fra Danmarks Eksportråd.
Forarbejdet gør forskellen
Et godt forarbejde betyder meget for resultatet. Det er vigtigt at få overblik over sin egen virksomhed, inden man leder efter en udenlandsk partner. En ekstern rådgiver ser på virksomheden udefra og kan se, hvor mulighederne ligger i forhold til det udenlandske marked.

På Udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk finder du under ”Eksportrådgivning” kontaktoplysninger på eksportrådgiverne.
Du kan naturligvis også henvende dig til en erhvervskonsulent hos Holbæk Regionens Erhvervsråd på tlf. 59 44 42 68.
Kommende arrangementer
Onsdag d. 06.02.08 – Spain – your partner in Europe.
Torsdag d. 21.02.08 – Den attraktive arbejdsplads – Lønpakker.
Mandag d. 25.02.08 – Informationsmøde omkring mentorordningen.
Onsdag d. 27.02.08 - Sådan får du succes med at rekrutere medarbejdere.

Bliv medlem af Erhvervsforum...
og opnå de mange fordele.
Udfyld formularen og bliv kontaktet af en af vores konsulenter.
Firmanavn
Dit navn
Telefon
E-mail
CVR-nr.
E-Nyheder fra Erhvervsforum...
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev og blive løbende opdateret om erhervsforums arbejde og udviklingen i kommunens erhvervsliv.
Tilmelding til nyhedsbrev her...