Seneste Aktuelle E-nyhedsbrev
Nyhedsbrev nr. 2-2008 fra
Holbæk Regionens Erhvervsråd
Holbæk Regionens Erhvervsråd etablerer mentorklub
Inspiration, læring og menneskelige relationer er nøglen til den innovative og fremtidssikre virksomhed. Derfor skaber Holbæk Regionens Erhvervsråd et formaliseret netværk, hvor erfaringer og viden skal udnyttes.
Organisationen Erhvervssparring etablerede i 2006 en klub i Holbæk for iværksættere og virksomheder, som kunne få gratis sparring fra erfarne mentorer. Holbæk Regionens Erhvervsråd medvirkede til at få klubben op at stå, og en del virksomheder og mentorer meldte sig.
Desværre blev Erhvervssparring ramt af en række problemer, der førte til, at organisationen ikke kunne supportere de lokale klubber. Klubbestyrelsen i Holbæk besluttede derfor at lukke klubben i regi af Erhvervssparring.
Klubbestyrelsen og Holbæk Regionens Erhvervsråd har derfor besluttet, at føre ideen videre i erhvervsrådets regi. Ideen om at knytte erfarne mentorer til virksomheder, der har behov for vejledning til at udvikle deres virksomhed, synes vi er god. Erhvervsrådets rolle bliver at administrere en emnebank, hvor virksomhederne og mentorerne er registreret med fakta omkring kompetencer. Således vil erhvervsrådet hurtigt være i stand til at matche en virksomhed med en relevant mentor.
Holbæk Regionens Erhvervsråds Mentorklub handler om at drage nytte af andres erfaringer. I mentorklubben udvikler man sig både fagligt og personligt – uanset om man er med som mentor eller mentee. Man kan med nye input optimere sin virksomheds udvikling og motiveres til at bryde fastlåste forestillinger om, hvordan man skaber en succesrig forretning.
Informationsmøde afholdes mandag d. 25. februar 2008 kl. 19 – 21 på Stenhusvej 7.

Elektronisk ansigtsløftning til Erhvervsrådet
Holbæk Regionens Erhvervsråd har forbedret sin kommunikation på nettet med en helt ny hjemmeside. Siden er skabt med henblik på brugervenlighed, skal informere om indsatsområder og samtidigt være et godt redskab for medlemmerne.
I efteråret 2007 begyndte vi i Erhvervsrådet arbejdet med at forbedre kommunikationen på nettet. Vi har længe ønsket os en bedre hjemmeside, men har haft svært ved at finde ressourcerne internt til at løfte opgaven. Selvom man arbejder sammen med specialister når en ny hjemmeside skal udvikles, så kræver det en indsats fra egne rækker at få kommunikeret ens budskab. Vi har fået flere ressourcer over sommeren, så nu var tiden naturligt kommet til at forbedre ansigtet udadtil på internettet.
Den gamle hjemmeside og nyligt udarbejdet præsentation af kernekompetencer og indsatsområder, blev lagt sammen i én fælles pulje. Derefter blev indholdet analyseret og gennemgået, og en egentlig informationsarkitektur skabt. Da strukturen var på plads blev der pustet liv i hjemmesidens design. Da vi var enige med vores webdesigner Stanley With fra Stanley Design om hvordan vores nye hjemmeside skulle tage sig ud, kontaktede vi VestNet der også havde leveret teknikken til den tidligere hjemmeside. De programmerede den nye hjemmeside efter designets forskrifter, og kort tid efter kunne vi overføre og ændre indhold fra den gamle hjemmeside, samt tilføje nye tekster efter behov. Vi vil løbende forbedre indholdet af vores hjemmeside, og derved sikre at vi tilbyder vores medlemmer og andre interessenter et opdateret og dynamisk medie.
www.reghol.dk 
Hvad mener du - om det nye forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune
Byrådet offentliggør forslag til ny Kommuneplan 2007-2018 for Holbæk Kommune
I et netop udgivet planforslag, som både omfatter byerne og det åbne land i Holbæk Kommune, kan man orientere sig om visioner og planer for kommunen. Af planen fremgår bl.a. kommunens forslag til udlægning af nye boligområder samt områder hvor nye erhvervsområder kan placeres.
På Holbæk Kommunes hjemmeside (
www.holbaeknettet.dk) kan man hente planforslaget, som er opdelt i samlet 22 hæfter. De første 3 hæfter giver et samlet overblik. Således vil man her kunne hente viden i forhold til kommunens hovedstruktur, det åbne land og Holbæk by. De resterende hæfter omhandler de 17 lokalområder, miljøområdet og detailhandelen.
Kommuneplanforslaget kan også rekvireres på kommunens biblioteker samt i borgerbutikken.
Alle borgere inviteres til at komme med bemærkninger eller ændringsforslag til kommuneplanforslaget pr. e-mail eller brev senest den 25.3.2008.
E-mailadressen er:
kommuneplanforslaget@holb.dk og postadressen er: Holbæk Kommune, att.: Planafde-lingen, Postboks 89, 4300 Holbæk.
Spørgsmål til kommuneplanforslaget kan rettes til chefplanlægger Jens Hedegaard, tlf. 7236 6318, eller planlægger Bente Kjeldal Jensen, tlf. 7236 6023.
Når den offentlige høring er gennemført, vil de indkomne forslag og bemærkninger blive vurderet og indgå i Byrådets beslutningsgrundlag ved den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2007-2018. Det vil ske i 2. kvartal 2008.

Offentlig høring og dialog om den regionale udviklingsstrategi fra den 11. februar til 28. april 2008
Regionsrådet har udsendt høring om indsatsområder for Den Regionale
Udviklingsstrategi. På baggrund af indkomne høringssvar vil regionsrådet i sommeren 2008 endelig vedtage Den Regionale Udviklingsstrategi og indsatsområder. Du kan se forslag til indsatsområder og temastrategier på
www.regionsjaelland.dkDer afholdes 3 dialogkonferencer hvor bl.a. du som virksomhedsleder har mulighed
for at drøfte den regionale udviklingsstrategi og indsatsområder. Du kan tilmelde
dig via Region Sjællands hjemmeside.
Husk tilmelding til "Sådan får du succes med at rekruttere nye medarbejdere"
Druknede invitationen til vores arrangement vedr. rekruttering af nye medarbejdere i feriemails ? Tema-mødet finder sted onsdag d. 27.02.08 kl. 16.00 - 18.00.
Husk at sidste frist for tilmelding er fredag d. 22.02.08.
Forarbejdet gør forskellenEt godt forarbejde betyder meget for resultatet. Det er vigtigt at få overblik over sin egen virksomhed, inden man leder efter en udenlandsk partner. En ekstern rådgiver ser på virksomheden udefra og kan se, hvor mulighederne ligger i forhold til det udenlandske marked.
På Udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk finder du under ”Eksportrådgivning” kontaktoplysninger på eksportrådgiverne. Du kan naturligvis også henvende dig til en erhvervskonsulent hos Holbæk Regionens Erhvervsråd på tlf. 59 44 42 68.
Kommende arrangementer
Mandag d. 25.02.08 – Infomøde omkring mentorordningen.
Onsdag d. 27.02.08 - Sådan får du succes med at rekruttere medarbejdere.
Torsdag d. 03.03.08 - Udvikling af Roskilde Festival - fra start til i dag. Dette arrangement foregår på Gimle i Roskilde.
Tirsdag d. 11.03.08 - Den attraktive arbejdsplads "God ledelse".
Torsdag d. 27.03.08 - Den attraktive arbejdsplads "God kommunikation"
Mandag d. 31.03.08 - Generalforsamling for medlemmer - Hotel Strandparken.
Mandag d. 31.03.08 - Foredrag Jens Arentzen. Salg og Kommunikation - Hotel Strandparken.