Spring til indhold

LederNetværket - Rolle og funktion

Holbæk Erhvervsforum starter et nyt ledernetværk for alle slags ledere i vores medlemsvirksomheder. Netværket er et åbent netværk der bliver faciliteret af Erhvervsforum samt et af vores medlemmer. Det kan være ledelseskonsulenter, ledere eller specialister indenfor et aktuelt ledelses tema.
07.10.2022

LederNetværket 

Holbæk Erhvervsforum præsenterer LederNetværket, som er et åbent netværk for ledere i Holbæk Erhvervsforums medlemsvirksomheder. Efter at have drevet mindre ledernetværk i 10 år, vil vi benytte nogle af de erfaringer vi har høstet, til at etablere et netværk hvor der kan udveksles erfaringer om specifikke ledelsestemaer. En af erfaringerne er, at vi i samlet flok ligger inde med en lang række perspektiver på ledelses, som giver rigtig meget værdi at lytte til. 

Formål
Formålet med ledernetværket er at skabe erfaringsudveksling på tværs af brancher og ledelsesniveau. Netværket skal bidrage til at skabe et forum hvor nye som erfarne ledere kan udfordre, støtte og inspirere hinanden ift. ledelse i bred forstand.

Ledernetværket skal medvirke til at skabe bedre ledere samt kendskab til andre ledere på tværs af medlemmerne i Holbæk Erhvervsforum.

Netværksmøderne vil typisk tage udgangspunkt i et specifikt ledelsestema, som vil blive præsenteret af en medfacilitator, der kan være en ledelseskonsulent, leder eller specialist fra vores medlemskreds. 

Medfacilitatoren vil kort præsentere dagens ledelsestema (ca. 45 min.) hvorefter deltagerne vil blive fordelt ved nogle borde med 5-6 deltagere.  Ved bordene vil der være spørgsmål, dilemmaer og lign. med relation til dagens tema, og tanken er, at deltagerne får nye perspektiver på ledelse igennem andres erfaringer og ledelsestilgang.

Samtidig vil du, som leder have muligheden for at undersøge en ledelsesudfordring du måtte have. 

Deltagerne blandet til hvert møde, så vi er sikre på, at netværksdelen også bliver et fokusområde. 

På de fleste møder blandes deltagerne på tværs af ledelseslag, men på sigt vil vi indimellem gruppere efter det ledelseslag, man agerer på. 

----------------------------------------------------------------------------------------------------

TEMA

Denne morgen er temaet Rolle og funktion

1. Rolle og opgave

  • Formår vi at forklare rolle og funktion til vores medarbejdere?
  • Hvad agerer den enkelte medarbejder ud fra?
  • Hvad er kerneopgaven i jeres virksomhed? Er det den dine medarbejdere arbejder på?
  • Onboarding/Pre-boarding hvad er kerneopgaven og hvordan forholder vi os til den?

"Uden ledelse og mål skabes kompleksitet” – Morten Christiansen CEO for mobilselskabet 3.

2. Erfaringsudveksling ved bordene ud fra temaet Rolle og funktion.

Facilitator
De første to møder i LederNetværket bliver faciliteret af Jakob Schiøtt fra virksomheden Schiøtt Management (schiottmanagement.dk)  

Jakob har erfaring fra finansiel sektor og egen virksomhed, ledelse af social fond og interim ledelse af brancheforening samt mere end 10 års erfaring i professionelt bestyrelsesarbejde.

Jakob er bankuddannet og har en lederuddannelse fra IME Henley sammen med en merkonom i markedsføring. Han er endvidere certificeret i Kvalitetsledelse (ISO9001:2015) og har licens til persontest.

Han har arbejdet med opgaver hos SMV’er, Social og Offentlig virksomhed, Fonde, Industrien og den finansielle sektor samt som iværksætter og selvstændig. Den praktiske erfaring koblet med viden fra forskellige uddannelser er et karakteristika for rådgivningen.

Tilmelding

Med din tilmelding giver du samtykke til at dine tilmeldingsdata gemmes og anvendes til deltagerliste m.m., der kan deles med andre deltagere og Erhvervshus Sjælland i et fælles CRM-system.






 

 

  

 



Feedback

Sidst opdateret

15.09.2022

Ansvarlig redaktør

Lena Green

Tidspunkt:

Fredag den 7. oktober 2022 kl. 08:00- 10:00

Sted:
Hotel Sidesporet
Ahlgade 1B
4300 Holbæk 

Tilmelding: senest fredag d. 03. oktober kl. 12.00 via tilmeldingsmodulet til venstre.

Pris:

Gratis - LederNetværket er kun for medlemmer af Holbæk Erhvervsforum og Holbæk Byforum.

Bemærk  at vi opkræver et No-show - fee på kr. 300,- ved udeblivelse uden afbud inden arrangementets start. 

Der vil blive budt på kaffe/Te/vand og Croissanter. 

Persondata:

Bemærk at du med din tilmelding giver samtykke til at dine tilmeldingsdata gemmes og anvendes til deltagerlister m.m. der kan deles med andre deltagere og Væksthus Sjælland i et fælles CRM-system.